Dialogkompasset er et pædagogisk værktøj, der er designet til at støtte jer i arbejdet med at synliggøre og sætte ord på elevernes udbytte, når de arbejder med projekter og designprocesser i f.eks makerspacet.
På hjemmesiden finder I tre forskellige værktøjer:
Navigationskortet: Denne model er et forsøg på at danne overblik over de potentielle kompetencer, eleverne anvender under designprocesser.
Pejlemærker: Dette er et dialogværktøj, der hjælper med at identificere forskellige niveauer inden for forskellige kompetenceområder. Værktøjet kan bruges både til evaluering og i samtaler med eleverne om deres arbejde.
AI Assistent til Pejlemærker: Denne løsning er skabt til at støtte lærere eller teams i at udarbejde deres egne pejlemærker ud fra et ønsket fokusområde. GPT-løsningen giver forslag til formuleringer inden for SOLO-taksonomiens 5 niveauer.