SOLO-taksonomien (Structure of the Observed Learning Outcome) er et redskab til at vurdere kvaliteten af elevers læring. Den fokuserer ikke på, hvor meget eleven ved, men på hvordan eleven strukturerer sin viden og løser opgaver – altså kompleksiteten i deres forståelse.
Modellen beskriver læring på fem niveauer, fra simpel til kompleks:
Præstrukturel: Eleven har ingen relevant forståelse eller misforstår opgaven.
Unistrukturel: Eleven fokuserer kun på ét enkelt relevant aspekt.
Multistrukturel: Eleven kan se flere relevante aspekter, men ikke sammenhængen mellem dem.
Relationel: Eleven kan se sammenhænge mellem flere aspekter og skabe en helhed inden for opgaven.
Udvidet abstrakt: Eleven kan se helheden, generalisere og anvende viden i nye sammenhænge (tænke ud af boksen).
SOLO hjælper med at forstå, hvor eleven er i sin læreproces, og hvordan man kan give målrettet feedback for at støtte en dybere forståelse.